Laboratorie- og blandemesterassistent | IBF Fabriksbeton i Ikast

IBF Fabriksbeton søger en laboratorie- og blandemesterassistent til vores effektive og dynamiske team i Ikast. Som laboratorie- og blandemesterassistent kommer du i samarbejde med blandemesteren og laboranten til at stå i spidsen for vores laboratorie. I dette samarbejde kommer du til at bidrage til den daglige drift samt vedligeholdelse af værket. Dine arbejdsopgaver er mangeartede, så det er vigtigt du kan have mange bolde i luften. 

Dine daglige arbejdsopgaver vil primært bestå af: 

  • Blanding af beton på et topmoderne og automatiseret betonværk 
  • Udtagning af prøver 
  • Indtastning af resultater 
  • Kalibrering af udstyr 
  • Afløsning på blandekontoret 
  • Modtage ordre fra kunder 
  • Bestilling af materialer 
  • Forfaldende opgaver på værket og pladsen 

 

Om dig
Vi forestiller os, at du evner at arbejde systematisk, har kendskab til computerarbejde er organiseret og kan holde mange bolde i luften. Det vil være en fordel hvis du har stort kørekort og truckcertifikat, men det er ikke et krav. Du vil modtage grundig oplæring i dine arbejdsopgaver, det er derfor ikke et krav at du tidligere har arbejdet med blanding af beton. Vi vægter dine personlige kvaliteter højere end din uddannelsesmæssige baggrund. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære nyt og være en del af teamet. 

Derudover forventer vi: 

  • At du er mødestabil 
  • At du ikke er bange for at tage ansvar 
  • At du er imødekommende og positiv 
  • At du er kvalitetsbevidst i dit arbejde 
  • At du taler og forstår dansk 


Om IBF
IBF er specialister i beton - til alle formål. Vi er på forkant med tiden, når det gælder udviklingen af nye produkter og løsninger. Det gælder både kvalitet, funktionalitet og æstetik. Vi leverer løsninger til den danske byggebranche og siden grundlæggelsen i 1960 har IBF været en væsentlig samarbejdspartner i forbindelse med byggeri til både virksomheder, private og det offentlige. IBF er Beton til Tiden. Og tiden er et vigtigt element i alt hvad vi foretager os. Både fortiden, nutiden og fremtiden.

Vi er alle betonnørder og vores arbejdsplads er præget af en uformel tone og godt humør. Du tilbydes en lønpakke med sundhedssikring, en aktiv personaleforening og fleksibilitet. 

Hvis det lyder som noget for dig, er du meget velkommen til at sende os en ansøgning via formularen her på siden. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Blandemester Brian Tougaard Nielsen på tlf. 4190 5403.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson :
Brian Tougaard Nielsen
Jobkategori: Laboratorie
Jobtype: Fuldtid

KONTAKT

Hovedkontor: IBF Ikast
Lysholt Allé 4
DK-7430 Ikast
Tlf.: +45 97 15 20 22
Mail: ibf@ibf.dk