Lastvognsmekaniker | IBF Ikast

Har du hænderne skruet rigtigt på, og trives du med en hverdag fuld af fart, faglige udfordringer og variation? Så er det måske dig, vi søger til vores nye, store værksted!

Om stillingen:
Vi søger en dygtig og engageret lastvognsmekaniker til vores spritnye, store værksted. Vi har en omfattende og moderne vognpark med over 300 køretøjer, som skal vedligeholdes og holdes kørende hver dag – og det er her, du kommer ind i billedet.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Vedligeholdelse og service af lastbiler
  • Klargøring til syn
  • Reparation og servicering af kraner


Om dig:
Det er vigtigt, at du kan arbejde systematisk og struktureret, overholder detaljer og deadlines og ikke mindst er kvalitetsbevidst og ansvarlig. 

Derudover forventer vi, at du:

  • Har kørekort CE
  • Har gode samarbejdsevner, men også kan arbejde selvstændigt
  • Har erfaring fra en lignende stilling – det er en fordel, men ikke et krav
  • Er mødestabil, fleksibel, ærlig og positiv med et godt humør
  • Har lyst til at udvikle dig fagligt og påtage dig varierede opgaver
  • Trives i en virksomhed, hvor tingene udvikler sig dag for dag
     

Hos os får du:

  • En spændende stilling i en virksomhed med højt tempo og højt til loftet
  • Et uformelt arbejdsmiljø med fokus på samarbejde og faglig stolthed
  • Gode kollegaer og stor indflydelse på din egen hverdag
  • Mulighed for faglig udvikling i takt med virksomhedens vækst
     

Om IBF:
Vi siger Beton til Tiden. For os handler tid om mere end produktion – det handler om rettidig rådgivning, levering og samarbejde, for vi ved, hvor afgørende tid er i byggebranchen. Vi er Handlekraftige, Ansvarlige og Respektfulde. Disse tre værdier danner fundamentet for alt, hvad vi gør – og sammen tager vi ansvar for at lykkes.

Vi er en familieejet virksomhed med cirka 900 kollegaer fordelt på 40 lokationer i hele landet. Her møder du både produktionsfolk, chauffører, udviklere, sælgere og specialister – alle med en fælles passion for beton og samarbejde. Vi er pragmatikere og købmænd, der finder løsninger, når tingene ikke virker. Derfor har vi valgt at være så vidt muligt selvforsynende – med eget autoværksted, smedje, elektriker- og formværksted.

Hverdagen hos IBF er uformel og præget af en flad struktur. Her går cheferne i kedeldragt, og her er der plads til initiativ og ansvar. Vi lytter til nye idéer og belønner dem, der tager ejerskab. Vi tror på, at forskellighed er en styrke – og måske er det netop dig, vi mangler på holdet.

Lyder det som noget for dig?
Så send os din ansøgning og CV allerede i dag via formularen her på siden. Vi modtager ikke ansøgninger på mail. 
Vi afholder samtaler løbende og lukker stillingsopslaget, når vi har fundet den rette kandidat. Bemærk: vi holder ferie frem til uge 32, og vil først her kigge på ansøgningerne.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Værkstedsleder, Michael Korsgaard på tlf. +45 20 16 73 70 når han er tilbage fra ferie i uge 32. 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson :
Michael Korsgaard
Jobkategori: Mekaniker
Jobtype: Fuldtid

KONTAKT

Hovedkontor: IBF Ikast
Lysholt Allé 4
DK-7430 Ikast
Tlf.: +45 97 15 20 22
Mail: ibf@ibf.dk