Reparatør/Smed til tagstensanlæg | IBF Ikast

Kan du lide en hverdag med mange forskellige opgaver?
Så er det måske netop dig, vi søger til vores tagstensproduktion i Ikast!

Vi tilbyder:
I jobbet som Smed/reparatør hos os tilbydes du et spændende og alsidigt job. Der vil være forskelligartede opgaver rundt på fabrikken, hvor du sammen med dine kollegaer har medansvar for den daglige drift af produktionsanlægget. Hos os får du gode udviklingsmuligheder og du vil i høj grad opleve at have frihed under ansvar. Vi sørger for en grundig oplæring.

Vi tilbyder et fuldtidsjob med arbejdstid kl. 9-17 og med gode forhold og gode kollegaer. Derudover har vi pensionsordning, sundhedssikring, en aktiv personaleforening og fleksibilitet i jobbet. Du kan også frit afbenytte IBF's eget fitnessrum og padelcenter, der ligger på samme adresse.

Dine daglige arbejdsopgaver vil b.la. bestå af: 

  • Optimering af produktionslinjerne 
  • Sikring af optimal drift i produktionen 
  • Fejlsøgning på produktionsanlægget 
  • Planlægning og udførelse af vedligeholdsopgaver 

Om dig:
Du har en solid teknisk indsigt som gør dig i stand til at se og løse komplicerede problemstillinger, du har erfaring med proces- og maskinanlæg, samt evner at skabe og bevare overblikket i pressede situationer. Udover at være faglig dygtig indenfor automations-/mekanisk udstyr er det vigtigt, at du har lyst til og evner at arbejde med produktionsanlægget på operatør/teknikerniveau, da det er vigtigt, at du kan betjene og forstå anlægget og forstå dets virkemåde i forbindelse med fejlsøgning. 

Derudover forventer vi, at: 

  • Du er fortrolig med IT og brug af vedligeholdelsesplaner 
  • Du kan arbejde selvstændigt og er teknisk nysgerrig 
  • Du trives i et travlt miljø 
  • Du er imødekommende og serviceminded 
  • Du taler og forstår dansk.

Om IBF:
Vi siger Beton til Tiden. For os handler tid om mere end produktion – det handler om rettidig rådgivning, levering og samarbejde, for vi ved, hvor afgørende tid er i byggebranchen. Vi er Handlekraftige, Ansvarlige og Respektfulde. Disse tre værdier danner fundamentet for alt, hvad vi gør – og sammen tager vi ansvar for at lykkes.

Vi er en familieejet virksomhed med cirka 900 kollegaer fordelt på 40 lokationer i hele landet. Her møder du både produktionsfolk, chauffører, udviklere, sælgere og specialister – alle med en fælles passion for beton og samarbejde. Vi er pragmatikere og købmænd, der finder løsninger, når tingene ikke virker. Derfor har vi valgt at være så vidt muligt selvforsynende – med eget autoværksted, smedje, elektriker- og formværksted.

Hverdagen hos IBF er uformel og præget af en flad struktur. Her går cheferne i kedeldragt, og her er der plads til initiativ og ansvar. Vi lytter til nye idéer og belønner dem, der tager ejerskab. Vi tror på, at forskellighed er en styrke – og måske er det netop dig, vi mangler på holdet.

Lyder det som noget for dig?
Så send os din ansøgning og CV allerede i dag via formularen her på siden. Vi modtager ikke ansøgninger på mail. 
Vi afholder samtaler løbende og lukker stillingsopslaget, når vi har fundet den rette kandidat. 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Værkfører Bo Carstens på tlf. +45 25 57 51 54.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson :
Bo Hessellund Carstens
Jobkategori: Smed
Jobtype: Fuldtid

KONTAKT

Hovedkontor: IBF Ikast
Lysholt Allé 4
DK-7430 Ikast
Tlf.: +45 97 15 20 22
Mail: ibf@ibf.dk