Smed | IBF Hjørring

Kunne du tænke dig en hverdag med alsidige opgaver, hvor dit håndværk virkelig bliver brugt?
Trives du med frihed under ansvar, faglige udfordringer og kolleger, der både kan deres håndværk og finde på at grine undervejs?
Så er det måske dig, vi søger til vores smedeafdeling i Hjørring.

Vores smedeafdeling i Hjørring adskiller sig fra vores øvrige afdelinger, da fokus i høj grad er på opbygning af nye maskiner og produktionsudstyr til resten af IBF. Det betyder, at du får en varieret hverdag med både selvstændigt arbejde og teamwork, og at opgaverne spænder bredt – fra mindre specialopgaver til store konstruktioner.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Opbygning og montage af nye maskiner og produktionsudstyr
  • Reparation og tilpasning af eksisterende anlæg
  • Svejseopgaver i sort stål og andre materialer
  • Fremstilling af alt fra mindre produktionsudstyr til store konstruktioner som op til 20 meter lange betonsiloer

Værkstedet i Hjørring er stort, moderne og indrettet til at kunne håndtere både små og meget store projekter. Alsidigheden i opgaverne giver rig mulighed for faglig udvikling, og vi forventer, at du har lyst til at tage ansvar og kaste dig ud i nye udfordringer.

Du bliver en del af et solidt og sammentømret team med en uformel tone og masser af humor. Kollegaskabet er stærkt, og der er både plads til forskellighed og fokus på at hjælpe hinanden i hverdagen. Arbejdstiden er mandag til torsdag kl. 07.00–15.45 og fredag kl. 07.00–12.00.

Hos IBF kan vi tilbyde dig:

  • En spændende og afvekslende stilling med opbygning og vedligehold af tekniske anlæg
  • Et job med frihed under ansvar og stor indflydelse på eget arbejde
  • Et uformelt og dynamisk arbejdsmiljø i en virksomhed med entreprenørånd
  • Kompetente kolleger og daglige faglige udfordringer
  • Løn efter kvalifikationer

For at komme i betragtning til stillingen er det et krav, at du er maskinarbejder, kleinsmed, smed med bred erfaring, landbrugsmekaniker eller lignende. Derudover forventer vi, at du:

  • Kan svejse med CO₂, TIG og elektroder
  • Kan læse og arbejde ud fra arbejdstegninger, når det er nødvendigt
  • Kan løse reparation- og opbygningsopgaver selvstændigt
  • Har praktisk erfaring med svejseopgaver samt reparation og vedligehold af maskiner og produktionsudstyr
  • Gerne har mekanisk og hydraulisk erfaring
  • Arbejder professionelt og imødekommende sammen med kolleger og samarbejdspartnere
  • Er løsningsorienteret, ser muligheder frem for begrænsninger og har en høj faglig stolthed

Vi behandler ansøgninger løbende og afholder samtaler hen ad vejen, så hvis stillingen lyder interessant for dig, opfordrer vi dig til at søge hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores formand Niels Mortensen på telefon +45 40 34 77 17 eller formand Thomas Guldager Larsen på telefon +45 25 57 50 73.

Mød dine kolleger her og hør mere om afdelingen: https://youtu.be/BSAbVGbha8g

IBF er en dansk, familieejet produktionsvirksomhed med stolte traditioner og stærke værdier. Vi er specialister i beton og arbejder målrettet med at udvikle mere bæredygtige løsninger til fremtidens byggeri. Vi har et ambitiøst mål om at reducere CO₂-udledningen i koncernen med 70 % inden udgangen af 2030 og har allerede udviklet produkter med markante CO₂-reduktioner. Hos os er handlekraft, ansvar og respekt fundamentet for samarbejdet, og vi lægger vægt på kvalitet, sammenhold og en uformel tone i hverdagen.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson :
Thomas Guldager Larsen
Jobkategori: Smed
Jobtype: Fuldtid

KONTAKT

Hovedkontor: IBF Ikast
Lysholt Allé 4
DK-7430 Ikast
Tlf.: +45 97 15 20 22
Mail: ibf@ibf.dk