Specialarbejder/Blandemester til nathold | IBF Ringe

Vil du være en del af en stærk produktionsvirksomhed med gode kolleger og en hverdag præget af ansvar og samarbejde?

Så søger vi en Specialarbejder/Blandemester til vores afdeling i Ringe på Fyn. Stillingen er på vores nathold med arbejdstid fra søndag aften kl. 21:30 til kl. 05:30 (fredag til kl. 05:00).

Hvis du har hænderne skruet rigtigt på, kan arbejde selvstændigt og trives med varierende opgaver, så er det dig, vi mangler på holdet. Derudover er det en fordel, hvis du kan køre gummiged og har truckcertifikat.

Hvad skal du lave?
Som Specialarbejder/Blandemester bliver du en vigtig del af produktionen, hvor du får ansvaret for driften af blanderiet på natholdet. Du arbejder tæt sammen med kollegaen på dagholdet og er med til at sikre en stabil og velfungerende produktion.

Dine primære opgaver bliver at:

  • Styre og overvåge blanderiet på natholdet
  • Medvirke til vedligeholdelse af blanderiet og det tilknyttede udstyr i samarbejde med dagsholdet
  • Sikre korrekt dokumentation og overholdelse af gældende regler via computer
  • Udføre forfaldent arbejde og praktiske opgaver ude i produktionen

Vi forestiller os, at du har hænderne skruet godt på, trives med ansvar og kan arbejde selvstændigt. Samtidig er du en holdspiller, der bidrager positivt til samarbejdet med kollegerne.

Vi forventer derudover, at du:

  • Kan læse og regne
  • Taler og forstår dansk
  • Har et truckcertifikat og gerne erfaring med at køre gummiged
  • Teknisk snilde
  • Det er en fordel, hvis du har gennemført epoxy-kursus
     

Vi tilbyder:
Du får mulighed for udvikling og grundig oplæring i arbejdsopgaverne. Derudover bliver du tilknyttet vores betalte sundhedssikring og en aktiv personaleforening, hvor der også sker lidt sjov uden for arbejdstiden.

Du er meget velkommen til at ringe og høre mere om stillingen til Brian Phil på tlf.: 4055 5016. 

Vi ser frem til at høre fra dig.

Om IBF:
IBF er en dansk, familieejet produktionsvirksomhed med stolte traditioner og stærke værdier. Vi er specialister i beton og arbejder målrettet for at udvikle mere bæredygtige løsninger til fremtidens byggeri. Med fokus på ansvarlighed har vi sat os et ambitiøst mål om at reducere CO2-udledningen i koncernen med 70% inden udgangen af 2030, og vi har allerede nu produkter indenfor både belægning, afløb og fabriksbeton med markante CO2-reduktioner. F.eks. har vi reduceret CO2-udledningen fra en grå Modulflise 40x40x5 med 34% ift. produktionen i 2021.

Hos os er handlekraft, ansvar og respekt grundlaget for samarbejdet – og vi gør os umage for at levere kvalitet hver eneste dag. Vi har et stærkt sammenhold, en uformel tone og et arbejdsmiljø, hvor alle bidrager og løfter i fællesskab. Vi tror på, at forskellighed er en styrke – og måske er det netop dig, vi mangler på holdet.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson :
Brian Pihl Pedersen
Jobkategori: Produktion
Jobtype: Fuldtid

KONTAKT

Hovedkontor: IBF Ikast
Lysholt Allé 4
DK-7430 Ikast
Tlf.: +45 97 15 20 22
Mail: ibf@ibf.dk