Specialarbejder | IBF Ringe

Vi søger tre dygtige og engagerede medarbejdere til vores afdeling i Ringe på Fyn. Hvis du har hænderne skruet rigtigt på, kan arbejde selvstændigt og trives med varierende opgaver, så er det dig vi mangler på holdet!

Hvad skal du lave?
Vi mangler tre kolleger til teamet: én til borehus/boremaskine, én til wiresav og én til påstøbninger. Du bliver en del af et team på i alt 8 kolleger, der saver, borer og støber miljøprodukter og brønde. Du vil få grundig sidemandsoplæring indtil du synes, du har styr på opgaverne. 

Vi forventer, at du:

  • Kan læse og regne
  • Taler og forstår dansk
  • Har et truckcertifikat
  • Er mødestabil og har en positiv indstilling
  • Kan arbejde både selvstændigt og som en del af et team
  • Det er en fordel, hvis du har gennemført epoxy-kursus
     

Vi tilbyder:
Du får en fleksibel arbejdsplads med arbejdstider, der normalt er mandag til torsdag fra kl. 06.00-14.00 og fredag til kl. 06.00-13.30. Men vi er ikke helt firkantede – har du børn, der skal hentes eller bringes, finder vi en løsning. Du får mulighed for udvikling og oplæring i arbejdsopgaverne og løn efter kvalifikationer. Du bliver tilknyttet vores sundhedssikring samt en aktiv personaleforening, så der sker lidt sjov uden for arbejdstiden.

Du er meget velkommen til at ringe og høre mere om stillingen til Formand Johnny Christoffersen på tlf.: 2557 5016. Vi ser frem til at høre fra dig.

Om IBF:
IBF er en dansk, familieejet produktionsvirksomhed med stolte traditioner og stærke værdier. Vi er specialister i beton og arbejder målrettet for at udvikle mere bæredygtige løsninger til fremtidens byggeri. Med fokus på ansvarlighed har vi sat os et ambitiøst mål om at reducere CO2-udledningen i koncernen med 70% inden udgangen af 2030, og vi har allerede nu produkter indenfor både belægning, afløb og fabriksbeton med markante CO2-reduktioner. F.eks. har vi reduceret CO2-udledningen fra en grå Modulflise 40x40x5 med 34% ift. produktionen i 2021.

Hos os er handlekraft, ansvar og respekt grundlaget for samarbejdet – og vi gør os umage for at levere kvalitet hver eneste dag. Vi har et stærkt sammenhold, en uformel tone og et arbejdsmiljø, hvor alle bidrager og løfter i fællesskab. Vi tror på, at forskellighed er en styrke – og måske er det netop dig, vi mangler på holdet.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson :
Johnny Christoffersen
Jobkategori: Produktion
Jobtype: Fuldtid

KONTAKT

Hovedkontor: IBF Ikast
Lysholt Allé 4
DK-7430 Ikast
Tlf.: +45 97 15 20 22
Mail: ibf@ibf.dk