Automatiktekniker/Vedligeholdstekniker | IBF Ikast
Vil du være med fra starten i en helt ny, højteknologisk tagstensfabrik?
Så har du chancen nu! Vi søger en skarp Automatik-/Vedligeholdstekniker med hænderne skruet rigtigt på og lyst til at arbejde i et topmoderne produktionsmiljø fyldt med robotter, avancerede maskiner og ny teknologi.
Bliv en nøglespiller i driften
Hos os i Ikast bliver du en del af et dedikeret team, hvor dit arbejde gør en reel forskel for produktionen. Du bliver ham eller hende, der får linjerne til at køre stabilt – og som sætter en ære i, at alt kører optimalt.
- Din hverdag bliver spændende og afvekslende:
- Fejlfinding og reparation af maskiner og procesanlæg
- Forebyggende vedligehold, så vi undgår driftstop
- Samspil med robotter, automatiske anlæg og ny teknologi
- Selvstændige opgaver, hvor du får stor frihed under ansvar
Hvem ser vi gerne på holdet?
Du passer perfekt ind, hvis du kan nikke genkendende til det her:
- Du er uddannet automatiktekniker, elektriker, mekaniker, industritekniker eller lignende
- Du har erfaring med proces- og maskinanlæg – og trives med at holde hovedet koldt, når tingene går stærkt
- Du er stærk i fejlfinding og teknisk problemløsning, gerne med robotter
- Du kan klare mindre el-opgaver
- Du er vant til at arbejde med IT og vedligeholdsplaner
- Du er nysgerrig, selvkørende og har en god teknisk forståelse
Vi tilbyder dig
- En arbejdsplads med frihed under ansvar og mulighed for at præge din egen hverdag
- Masser af spændende tekniske udfordringer i et anlæg, der kun lige er startet op
- Et stærkt, uformelt team med entreprenørånd
- Løn efter kvalifikationer, pension, sundhedsforsikring og adgang til Padel/motionscenter
- En aktiv personaleforening og gode kolleger, der prioriterer det sociale
- Du skal kunne tale, læse og forstå dansk
Klar til næste skridt?
Send din ansøgning hurtigst muligt – vi ansætter, når vi finder den rette.
Har du spørgsmål, så ring endelig til Formand Dennis Harry Rye Rasmussen på +45 25 57 50 01.
Vi glæder os til at høre fra dig!