Produktionsmedarbejder til nathold | IBF i Sunds
Til vores afdeling i Sunds søger vi en produktionsmedarbejder til vores produktion af fliser og belægning på nathold.
Du bliver en del af et team på tre kollegaer, der sammen står for driften af produktionen om natten. Oplæring foregår også på natholdet, så du lærer arbejdet under de faktiske forhold.
Arbejdstid: Mandag til torsdag kl. 21.20 – 06.00.
Dine opgaver:
- Betjene blokstensmaskine (KVM), herunder form- og farveomstillinger
- Kontrollere og godkende kvaliteten af de støbte produkter
- Daglig smøring og rengøring af blokstensmaskine og blandeanlæg
- Vedligeholdelse og udbedring af fejl ved anlæggene
- Hjælpe med at løse eventuelle nedbrud i samarbejde med teamet
Om dig:
- Du har hænderne skruet rigtigt på og kan tage fat, når der opstår udfordringer
- Erfaring med drift af proceslinje i en produktionsvirksomhed er en fordel
- Truckcertifikat er en fordel, men ikke et krav
- Du er kvalitetsbevidst, omhyggelig og mødestabil
- Du taler og forstår dansk
Der kan i perioder forekomme overarbejde.
Lyder det interessant?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Palle Brixen på tlf. +45 25 57 50 06. Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag.
Om IBF
Vi tilbyder et fuldtidsjob med gode forhold og gode kollegaer. Vi tilbyder derudover god pensionsordning, en aktiv personaleforening og fleksibilitet.
IBF er en dansk, familieejet produktionsvirksomhed med stolte traditioner og stærke værdier. Vi er specialister i beton og arbejder målrettet for at udvikle mere bæredygtige løsninger til fremtidens byggeri. Med fokus på ansvarlighed har vi sat os et ambitiøst mål om at reducere CO2-udledningen i koncernen med 70% inden udgangen af 2030, og vi har allerede nu produkter indenfor både belægning, afløb og fabriksbeton med markante CO2-reduktioner. F.eks. har vi reduceret CO2-udledningen fra en grå Modulflise 40x40x5 med 34% ift. produktionen i 2021.
Hos os er handlekraft, ansvar og respekt grundlaget for samarbejdet – og vi gør os umage for at levere kvalitet hver eneste dag. Vi har et stærkt sammenhold, en uformel tone og et arbejdsmiljø, hvor alle bidrager og løfter i fællesskab. Vi tror på, at forskellighed er en styrke – og måske er det netop dig, vi mangler på holdet.